WEBPATIENT - vejledning for borgere

Du kan afgive svar på undersøgelser hjemmefra. Se vejledning med billeder her.  

Med WebPatient kan du elektronisk modtage bestillinger og afgive svar på de målinger vi beder dig udføre i dit eget hjem. 

Når vi bestiller hjemmemålinger til dig via WebPatient, så modtager du besked per mail og/eller SMS med tilhørende vejledning i, hvordan du udfører de ønskede målinger og hvordan du sender dine svar elektronisk til os. 

Fordele ved at benytte WebPatient

  • Giver mere tid til din samtale med os og øger kvaliteten af konsultationen.
  • Du modtager information og påmindelser på mail og/eller sms om vores bestilling og links til vejledning og login.
  • Analyse og beregning af resultaterne sker automatisk, inden vi modtager dine hjemmemålinger.
  • Dine hjemmemålinger overføres elektronisk og direkte til os.
  • Øger kvalitet og effktivitet i modtagelse af dine hjemmemålinger.
  • Du har mulighed for at se de skemaer vi har bestilt til dig i WebPatient, indberette dine målinger og svar samt se de skemaer, du tidligere har indberettet til os. 

Hvordan fungerer det

Under konsultationen beder vi dig om at foretage hjemmemålinger forud for næste konsultation. Du modtager besked og vejledning om vores bestilling af hjemmemålinger per mail og/eller SMS. Når du er klar, logger du ind på WebPatient og sender dine svar elektronisk til os. Dine svar går nu direkte elektronisk ind i din journal hos os og ligger klar til brug under din næste konsultation. 

Bemærk!
Hvis du selv tænker, at du har gavn af at lave hjemmemålinger eller udfylde f.eks. et angst-, depression- eller hovedpineskema, så ring til os og bed os bestille det til dig.

Hvilke områder kan det bruges på?

WebPatient kan bruges til flere former for målinger i dit eget hjem. Det er f.eks. hjemmeblodtryk, kropsmål, blodsukkerprofil, lungefunktion, urinvejssymptomer m.fl. og spørgeskemaer om bl.a. stress, angst og depression. 

Sådan kommer du i gang

Du modtager en besked fra WebPatient per mail og/eller SMS fra os. I beskeden informeres du om:

  • Hvilket skema der er bestilt
  • Hvornår det skal være afleveret
  • Vejledning for bestilte målinger

Når du er klar til at afgive dine svar for måligner, gør du følgende:

  1. Gå ind på www.web-patient.dk og log på med dit NemID.
  2. Vælg A 'Skemaer'.
  3. Vælg B 'Aktive'.
  4. Åben det bestilte skema ved at klikke på skemaets navn.
  5. Tast dine målinger ind i skemaet.
  6. Vælg 'Gem' hvis du kun har nogle målinger, og ønsker at logge på senere og afgive de sidste målinger.
  7. Når du har afgivet alle dine målinger i skemaet, så vælg 'Send til lægen'.

Efter få minutter modtager vi resultatet på dine målinger i vores system, klar til brug for din næste konsultation.

Hvad skal du bruge?

  • Computer, tablet eller smartphone
  • Internetadgang
  • NemID og nøglekort

Log ind med selvvalt kode

Hvis du ønsker at logge ind med selvvalgt kode i stedet for NemID, kan du gøre dette i WebPatient øverst i 'Ret min profil'. Ved brug af selvvalgt kode modtager du en 4-cifret kode per SMS, som WebPatient beder dig indtaste under log ind. Glemmer du din kode, vil du altid kunne logge på www.web-patient.dk med NemID.