KØREKORT OG ATTESTER

Kørekort

Skal du have kørekort, skal du have en lægeerklæring.
Det koster 500 kr. for en kørekortsattest.
Du skal huske at have et billede med, som sekretæren skal stemple på bagsiden.
Bruger du kontaktlinser, bør du have et par briller med, da vi skal lave en synstest med og uden linser/briller.
Attesten skal afleveres i kommunens Borgerservice eller til kørelæreren.

Når du kommer til kørekortsattesten vil du blive bedt om at udfylde side 1 med helbredsoplysninger . Du er også velkommen til at printe første side via nedenstående link og udfylde hjemmefra.  

Kørekortsattest side 1

Sygemelding

Hvis du melder dig syg på job, uddannelse/eksamen eller i forbindelse med en rejse anbefaler vi, at du kontakter lægen med det samme, da du kan få brug for at kunne dokumentere, at du har været syg. I nogle tilfælde  beder arbejdsgiveren dig om en attest fra lægen.
En sygemelding koster 400 kr. Du får en kvittering med når du har betalt. Oftest får du beløbet refunderet af den part, der har bedt dig om sygemeldingen.

Øvrige attester

Der findes en række andre attester som fx dykkerattest, levnedsmiddeljob, funktionsattest. Tag attesten med op til os og få nærmere vejledning.

Betaling

Som noget nyt kan du fra juli måned 2017 betale med MobilePay i klinikken. Vi tager ikke imod Dankort.